Vil du ro med os?

 

Vil du gerne ro med os, så send en mail til rochef@hdr.dk med navn og telefon. Vi kontakter dig for et personligt møde. På mødet får du en fremvisning i klubben og har mulighed for at stille spørgsmål.

                

       

 

Sådan kommer du i gang
Roning er en sport som kræver god teknik og visse sikkerhedsforanstaltninger. Du begynder derfor på roskole, hvor du undervises af klubbens instuktører og erfarne roere. Mens du går på roskole kaldes du for kanin. Du bliver frigivet som roer af instruktørerne, når du behersker roteknik og kommandoer.

Vi tilbyder flere typer roning:

  • Motionsroning - træning med plads til hyggesnak
  • Sportroning - fokus på roteknik, styrke- og konditionstræning
  • Kaproning - fokus på konkurrence

Vi ror fortrinsvis i inriggede både. Vi har flere kajakker og costalbåde, så vi har mulighed for at få flere typer af rooplevelser.

Roning er i høj grad en teamorienteret sport. Vi er altid 3-5 roere sammen i en båd. Ind i mellem afslutter vi en tur med en kop kaffe eller lidt mad.

Vi ror typisk 10-15 km på roaftener og det varer et par timer. Hvis vi ror længere ture, holder vi små pauser for at hvile og spise madpakker.

Sportroning er blevet meget populært de seneste år. Sportsroning er en effektiv træningsform, hvor man i et kortere tidsrum, typisk 1½ time, ror med høj intensitet med fokus på teknik - samtidig med at vi har det sjovt.

Hellerup Dameroklub ligger mellem kajakklubben NOVA og Hellerup Roklub for enden af Hellerup Havn direkte ud til Øresund.

 

Her finder du
Hellerup Dameroklub