HDR 125 år

Annette L. Jørgensen fortæller:

Efteråret 1996 fordi jeg tilfældigt havde set et opslag i udhængsskabet ved havnekontoret. Der stod bl.a. at det var sundt for ryggen at ro, så det var lige noget for mig (der har skoliose og Scheuermann). Var kanin i 1997.

Mine største/bedste oplevelser har været:

Første tur ind i Københavns havn og rundt i kanalerne ved Christiansborg
Langtur til Ry/Silkeborg
Roning i otter i Oxford med spændende oplevelser på frokost langtur og middag mm. på "Sue's" college
Søndags roture med hyggelig morgenmad
Gode fysiske og sociale vinteraktiviteter
Generelt at traditionerne holdes i hævd i klubben

Håber for fremtiden:

At det stadig vil være muligt at ro flere bådtyper på niveauer, der passer alle aldre, styrker og ambitionsniveauer.
Håber at klubbens stolte traditioner og opbygning (bestyrelse med udvalg) vil blive fastholdt fremover.

Pernille Stryhn fortæller:

125 år, sikke mange vedholdende og aktive kvinder, som gennem alle årene har passet rigtig godt på vores klub.

Jeg blev medlem i 2013, men havde drømt om at ro på Øresund, siden jeg som ung pige gik tur med min far langs vandet.

Vi skal fortsat passe rigtig godt på vores klub. Vi skal sørge for, at der er plads til alle medlemmers forskellige ønsker, muligheder og behov for at ro.

Netop den rummelighed er vigtig for fællesskabet og den gode stemning i klubben.

Pia Ohmsen fortæller:

Den 8 /3 2022 mister jeg min mand, efter 25 års ægteskab.

Det gav et stort tomrum.

Min mand havde i sin ungdomsdage været eliteroer i KVIK, og haft et fantastisk kammeratskab.

Den tid talte han meget om og med stor glæde.

En dag møder jeg min gamle nabo Lisbeth Øhrgaard (medlem i HDR siden mange år), som giver mig tipset at melde mig ind i HDR og der få mulighed til godt kammeratskab og effektiv træning.

Jeg siger selvfølgelig - ja til medlemskab i HDR, og har ikke fortrudt.

Mariane Krabbe-Christensen fortæller:

Jeg mødte lidt tilfældigt op til åbent hus i 2015, og Annie fik mig hurtigt overbevist om at jeg skulle være medlem. Det har jeg ikke et øjeblik fortrudt. Jeg kom ind i et fællesskab, hvor jeg oplevede at få stærke kvinder med stålgråt hår og ranke rygge som nye forbilleder!

Jeg nyder turene på vandet og de utallige muligheder; tidlig morgen på Øresund, langtur i fremmed farvand, korte eller lange motionsture, kaproning og ture i Københavns Havn….. og med mulighed for at ro både coastal- og inriggerbåde. Især de smukke træbåde fascinerer mig, de er rene kunstværker.

I klubben er der en kultur for at man kan udvikle sig som roer, og fx blive styrmand, langtursstyrmand, instruktør mm - der er mange gode muligheder.

Udover roning er der masser af andre dejlige aktiviteter, som både giver motion og godt samvær.

Klubben fungerer i kraft af mange ildsjæle der holder gang i aktiviteter, klubhus, roskole osv - vi løfter i flok, og det skal vi blive ved med. Jeg håber at fællesskabet vil veje tungest, så der også fremover er plads til medlemmernes forskellighed i både alder og interesse.

Marianne Hørup fortæller:

Rygtet gik i HDR, at en gruppe aktiviske, lesbiske kvinder ville kuppe sig ind i klubben i 1993!

Først da daværende rochef Hanne Iversen blandede sig med udsagnet om, at disse kvinder tilsammen havde over 30 børn og adskillige mænd og kendte hinanden fra en lokal mødregruppe, kom vi ind i 1995. Og der har Merete, Åse, Aud og jeg været lige siden.

Jeg gik ind i bestyrelsen i 2001 og administrede den spritnye hjemmeside. Blev senere formand i 14 år.

Klubben har løbende udviklet sig med skiftende fokus, og det er jeg sikker på vil fortsætte de næste 25 år.

En kvinderoklub er ikke sådan at slå af pinden.

Tillykke med de første 125 år.

Stine Heilmann fortæller:

Jeg blev medlem i klubben for 4 1/2 år siden og har elsket hver dag siden ! Jeg savnede et trænings fælleskab og har en særlig kærlighed til havet!

Mine største oplevelser i klubben har været at indgå i en forening hvor vi løfter i flok og passer på hinandens forskelligheder og aldersforskelle. At lære noget nyt i en del alder - at ro på havet tidlig tidlig om morgenen- og mærke samtidighed energi og flow i båden ! Waw det er lykke !!!

Jeg ønsker bare mere af det samme de næste 125år!!!

Marianne Hegel fortæller:

Jeg valgte at blive medlem af HDR, da jeg tidligere har været medlem. Jeg begyndte at ro i 1995, hvor jeg mødte min mand til kanindåbsfesten, som blev holdt på samme tidspunkt som HR. Men dog hver for sig. Senere traf jeg ham til fælles standerstrygning. Jeg stoppede efter ca. 5 år pga. af børn.

Jeg begyndte atter i 2017, og har været utrolig glad for det siden.

Jeg synes, det er en god og dejlig klub, hvor der er plads til både motionsroning og motionskaproning.
Langture er der også mange af, og det er en skøn måde at se andre farvande og steder på.
Turene på vandet er en lise for sjælen, der bliver vendt mangt og meget på sådanne ture.

Jeg ønsker, at det fortsat er sådan fremover.

Jytte Nielsen fortæller:

Jeg fik en meget fin modtagelse, da jeg meldte mig ind i Damernes Roklub (som vi hed dengang) til standerhejsningen i 1969. Jeg havde roet 4 år i Silkeborg Dameroklub, og var derfor vant til smukke, grønne omgivelser.

Allerede samme aften var jeg til standerhejsningsfest, som blev holdt i en pyntet bådhal, sammen med vores naboklub, Hellerup Roklub.

Samme sommer var jeg med på langtur i Oslo Fjord. Siden har jeg været på en del langture, mest i Danmark, men også Tyskland, Tolo og England, men hverdagsturene er dog det vigtigste.

Klubben har udviklet sig meget gennem disse mange år. Før var vinter- aktiviteterne kun gymnastik, svømning og badminton. Nu er der alle slags aktiviteter hele året, bl.a. er vinterroning i Coastalbåde blevet meget attraktivt.

Aktiviteten i klubben er stor, bl.a. med roture til klubbens dejlige sommerhus i Sletten.

Mit håb for fremtiden er, at der fortsat vil være plads til roere i alle aldre, plads til alle bådtyper, og ikke mindst hyggeligt samvær i klubben efter roturen.

Carina Hilt Jørgensen fortæller:

Jeg blev medlem i 2009 via et andet medlem, som anbefalede klubben, da jeg søgte efter motion.

HDR’s introforløb for kaniner var særdeles velorganiseret, og jeg følte mig meget velkommen i klubben.

Roning giver motion, frisk luft, socialt fællesskab og mentalt velvære. Klubben tilbyder masser af aktiviteter, inkl. både kaproning og motionsroning. Mine bedste oplevelser er fx roture i Københavns havn og til Sletten og langture i andre rofarvand (fx ved Stubbekøbing, Præstø og Roskilde Fjord). Og aldrig har en madpakke smagt så fantastisk, som under en længere rotur.

I HDR oplevede jeg også værdien af udføre frivilligt arbejde gennem udvalg og i klubbens bestyrelse.

Jeg håber, at klubben på baggrund af traditionerne fortsætter med at udvikle sig samtidig med, at klubben har aktiviteter, der tilgodeser forskellige typer medlemmer.

Bettina Lild fortæller:

Gennem flere år har jeg set annoncen i Villabyerne om åbent hus i HDR og i foråret 2021, efter et trist år med Covid, så var tiden den rette til at blive medlem af HDR.

Mit liv ændrede sig markant. HDR viste sig at være en vitaminindsprøjtning for krop og sjæl - en kombination af det smukke vand, det omskiftelige lys, den friske luft og masser af motion. Og vigtigst af alt: det fantastiske fællesskab og skønne venskaber som roning i HDR giver.

Det var så dejligt, at komme ud af fitnesscenteret.

Det fantastiske sammenhold mærker jeg for alvor når vi sidder i "Tøsebåden" og kæmper sammen til SPP-konkurrencerne. Sammenholdet på broen når vi hepper på de andre hold og hygger os bagefter med fælles spisning. SPP-konkurrencerne giver en særlig stemning til klubben. Den giver også magiske stunder, som når vi ror den smukke tur hjem fra København i solnedgangen.

Som kontrast til SPP-træning er der skønne søndage med morgenroning og kaffe/boller i dejligt selskab, tidlige morgener i solopgang og aftener med blikstille vand, hvor vi bare kan nyde turen og den altid hyggelige stemning i båden.

Hverdagen i vores eget velkendte farvand er skøn, men det er også fantastisk, at rejse til udlandet for at opleve nye farvande sammen med de skønneste ro-damer.

HDR har mange dejlige traditioner året rundt, som vi skal holde fast i, men vi skal også være åbne for nye tiltag og ideer, der gør at klubben hele tiden udvikler sig. HDR har mange ildsjæle, der gør et kæmpe arbejde for klubben.

Jeg behøver ikke frygte at blive pensionist, men kan glæde mig til mange, mange år som aktiv roer i HDR. Og gid det må fortsætte sådan de næste 125 år.

Ulla Eikard fortæller:

Jeg blev medlem i 2014, efter at jeg tilfældigvis så en annonce om åbent hus i Villabyerne. Det var dejligt at komme tilbage til Øresund, som jeg har sejlet tyndt som søspejder i 70’erne, og siden har haft et godt øje til. Men efter en lang vinter havde jeg glemt alt om rotag og kommandoer og tænkte, at det var det. Men, så ringede Annette HC og fortalte, at der var mulighed for en brush-up… og vupti var jeg tilbage på vandet, heldigvis! Siden erfarede jeg værdien af også at bruge vinteren til gymnastik, ergometer mv., så både form og venskaber holdes vedlige.

Siden er det blevet til mange gode oplevelser, især om søndagen, som stadig er min foretrukne rodag, da hverdagene på kontoret ofte er uforudsigelige og svære at planlægge. Det er dog blevet utroligt meget lettere efter vi fik det digitale rokort, hvor ture og tilmeldinger hurtigt kan tilgås.

Jeg nyder forskellighederne i klubben, både i forhold til hvem jeg er ude på vandet med og hvordan vi ror, altså om der er fokus på teknik og styrke eller blot at følge stroken, mens verdenssituationen vendes. Men også muligheden for at skrue op og ned efter interesse og livsfase. Nu, hvor mine børn er flyttet helt hjemmefra, har jeg fået mere tid, og så er det herligt at kunne lægge flere timer i klubben og fx tage på flere langture.

Jeg håber, vi kan blive ved med at udvikle os som klub, holde fast i vores traditioner og bruge vores forskelligheder til at styrke fællesskabet.

Anette Højberg Christensen fortæller:

I 1993 vendte jeg hjem efter en årrække i Moskva. Havet og havluften virker tillokkende på os danskere, og på gåture langs Øresund lagde jeg mærke til inriggerbåde glide forbi på Sundet.

Jeg var samtidig begyndt på at gå til motion på et hold, som roinstruktør Karen Barington stod for. Hun havde af og til en top på med påskriften "Damernes Roklub". Jeg spurgte hende, hvad den var for en størrelse og hvor den var. Hun inviterede mig og nogle andre på holdet med ned i roklubben, fik os anbragt i en båd og med fast hånd og en god portion humor styret ud på vandet.

Jeg mindes, hvor faretruende tæt jeg følte mig ved vandfladen, men det gik heldigvis hurtigt over, og jeg er endnu ikke faldet ufrivilligt i. Vi blev alle en del af kaninholdet i 1995 og siden glade roere.

Udsagnet "romotion er go´ motion" kan jeg skrive under på. At være ude på vandet, komme frem ved medroeres og egen kraft, nyde de skiftende skyformationer, vandet og naturen i det hele taget, er en lise for sjæl og krop. Både i stille vind og blæst bliver samarbejdet sat på prøve. Der er heldigvis også rum for hyggesnak og sjov indimellem.

Efter flere udlandsophold blev jeg modtaget med et "velkommen tilbage". Klubben har stadig stor betydning for mit velbefindende, både motionsmæssigt og venskabeligt. Også i vinterhalvåret som deltager i ergometerroning, styrketræning, yoga og living yolates. Hurra for de mange, der frivilligt bidrager med at holde os i form året rundt.

Under udlandsopholdene besøgte jeg under ferieophold klubben om onsdagen, når støtteforeningen GDR roede en tur med efterfølgende frokost. Den var et af mine holdepunkter herhjemme, og jeg er stadig glad for at være med her. Også roturene søndag morgen med kaffe og boller efter turen er en herlig tradition.

I det hele taget sætter jeg pris på HDRs traditioner i forbindelse med standerhejsning og -strygning, fødselsdagsfejring og julefrokost.

Det er blevet til mange rolangture herhjemme, fra Aalborg i nord til Nakskov og Bandholm i syd. Og selvfølgelig adskillige roture med overnatning i HDRs sommerhus i Sletten. En særlig oplevelse her var at ro forbi det imponerende Kronborg Slot.

Jeg har været heldig at være med på roture ved Tolo, ved Schmöckwitz i Berlin, Lübeck og Leiden. På turen ved Leiden kom vi helt ud på landet blandt grønne marker og masser af drivhuse. På et tidspunkt roede vi hen over en motorvej. En vild oplevelse!

Inriggerbådene er mine foretrukne. Jeg håber, de må fortsætte med at være med i HDRs bådpark sammen med coastalbåde. Jeg håber også, at både motionsroning, sved-på-panden, trekantsmatcher og andre konkurrencer, hvor man gi´r den gas, må leve videre som en del af HDRs aktiviteter.

Tillykke til HDR med gode ønsker for en aktiv fremtid på alle niveauer.

Lærke Sutcliffe fortæller:

HDR er et sted, hvor vi har hinandens ryg.

Jeg elsker, at man kan komme i klubben, præcis som man er. At rulle ud af sengen tidlig morgen, ned i mit HDR-kamptøj og ned i båden, giver så meget glæde. Der er plads til at tale, hvis man har brug for det, og der er plads til at være stille. Vi giver hinanden plads til bare at være.

Jeg har fået mange nye venner på tværs af alder og interesser, i et fællesskab om at være på vandet.

Det er et sted, hvor jeg finder styrke, både i med og mod vind.

Tak til alle jer dejlige kvinder.

125 år - damerne fortæller

Lotte Østergaard fortæller: