Det nye SPP hold 305 eller 3D- læs mere

20. august 2019 22:29 , af Michaela Rosendal

21. august er det igen Hellerup Dameroklubs tur til at afholde SPP og lige nu ser vejrudsigten jo helt fin ud for afholdelse af 6. runde.

HDR er værtinderne 21. august, så det er jo ganske passende at præsentere endnu et hold fra HDR 🙂
Hold 305  har hermed ordet😀 🎤
Navn:  3D
Bådtype: 4 årers inrigger
Deltagere: De første fire runder har holdet bestået af Gerd, Marianne, Susanne, Julie, Dorte og Maria (som ikke er på billedet).
Klub: Hellerup Dameroklub
Nyt eller gammelt hold: Vi er et nyt hold, vi har faktisk ikke så lang tids erfaring som roere.  Den med længst erfaring har roet i 4 sæsoner, resten er i gang med 2. og 3. sæson.
Ambitioner: Mest for at få prøvet af, om vi som rimelig nye roere kan være med og målet er, at vi hele tiden gør det lidt bedre - og hele tiden med en god stemning i båden.
Hvorfor SPP: Det er jo skønt, at få sved på panden, både under træning til SPP og under selve konkurrencerne. En træningstur med SPP er lidt mere fokuseret og effektiv.
Hvorfor roning: Dejlig sport, frisk luft og så giver det god motion, mens man er sammen som hold.
En lille historie om holdet: Vores lille dame team 305 “3D” (Dorte’s Dygtige Damer) er fuld af humør og glade smil, altid skønt at være på vandet og så griner vi meget sammen.  Under træning i båden udelader vi altid stroke nr 18 - … så vi tæller 15-16-17-19-20.