Præstøtur 25. juni til 1. juli 2018

26. juli 2018 11:56 , af Michaela Rosendal

Endnu en fantastisk klublangtur med sol fra en klar himmel og højt humør. Denne gang gik turen til dejlige Præstø fjord, hvor 10 seje roere overnattede i Præstø Roklub og i 4 telte; blandt andet i HDR´s to nye dejlige telte. Roturerne gik til Maderne, Faxe Ladeplads, Viking Roklub, Jungshoved og rundt i Præstø Fjord. På vejen rundt om Jungshoved så vi en enkelt sæl blandt de iøvrigt mange sten. Vanddybden varierede enormt, og vi lærte hurtigt fordelen ved at bruge sejlrenden. På turene var Annie’s slik i dåsen og dejlig hjemmebag med til at skabe højt humør:) Præstø Roklub var meget hjælpsomme, og lagde hus til dejlige kulinariske oplevelser, et enkelt glas vin og endnu mere kage. Fredag formiddag bød på lokal sightseeing i Præstø Kirke, Frederiksminde etc. Hver aften underholdt studenterne os, og lørdag aften var der lokal underholdning på havnen, ved en ikke helt ung lokal trompetist, som spillede flaget ned., Se billeder her

En helt igennem super planlagt og eksekveret klublangtur.
En stor tak til Hanne og Tinna for en velplanlagt tur.
Pia Sværke og Lea Eggs
Fotos:Lea Eggs