Verdens ældste rodame fyldte 124 år

22. september 2025 09:41 , af Lotte Wenzel
Fødselsdagen fejrede vi selvfølgelig med at ro hele dagen. Først med morgentur kl. 6, så med sportsroning om formiddagen og så en tur til Tårbæk om eftermiddagen. Samtidig blev fødselsdagen også fejret med hygge og roning af det udsendte Team Tolo.
Traditionen tro stod festmenuen på hot dogs - denne gang i gourmetudgaven med formidable fennikelpølser, Anette HCs nybagte pølsebrød, smækre hjemmesyltede agurker og rødløg og selvfølgelig havde Holte lige rystet den sødeste fødselsdagssang ud af ærmet!.
Det hele sluttede med at Annie - som lovet på sidste generalforsamling - gav Othellolagkager.
Bedre bliver det altså ikke!
Næste år er jubilæumsår 🥰