Klublangtur 2018 i Danmark

8. januar 2018 18:37 , af Michaela Rosendal

Klublangtur i Danmark 2018  -  fra torsdag den 28. juni til søndag den 1. juli 2018 - Præstø
Klublangturen går i år til Præstø med fast base i Præstø Roklub.
Vi har lejet fire 2-åres robåde i Præstø Roklub, så der er 12 roere i alt, som kan deltage i turen.
Vi mødes i HDR torsdag den 28. juni kl. 9.30. Kører i 3 biler til Præstø, hvor vi forventer at være
ca. kl. 11.30.
Vi begynder med en halvdagstur efter frokost torsdag. Ror heldagsture alt efter vejr og vind på min.
25-35 km fredag og lørdag. Søndag ror vi en kortere tur, hvorefter vi ordner bådene, og turen går
hjemad igen. Forventet hjemkomst til HDR søndag d. 1. juli ca. kl. 16.00.

Forudsætninger for at deltage:
Du skal have roet 2 lange ture i 2018 på hver mindst 25 km inden turen.
Være i form til og indstillet på at ro langt, op til 35 km pr. dag i flere dage i træk.
Du skal have roet mindst 200 km i 2018 inden turen.

Forventet budget:
1.000 kr. pr. person

Der er tilmelding på Rokort.dk:
Det er ikke ”først til mølle” princip. Vi håber på et godt mix af nye og mere erfarne
langtursdeltagere. Er der mere end 12 tilmeldte til turen, trækker vi lod om deltagelse. Det er kun
muligt at deltage i den ene af klubbens langture i 2018.

Tilmeldingsfrist: mandag den 5. februar 2018 kl. 18.00:
Kommer du med på klublangturen, får du besked hurtigst muligt herefter. Tilmeldingen er
bindende.
Vi indkalder til orienteringsmøde i løbet af foråret.

Med venlig hilsen turledelsen
Hanne S. og Tinna