DIF og DGI's Genstartspulje

2. september 2021 21:58 , af Ulla Tejs Dawids
Klubben har ansøgt DIF og DGI's Genstartspulje om midler til etablering af faciliteter til indendørs ergometertræning via eRoning samt headset til udendørs ergometertræning, så vi ikke forstyrrer naboerne. Vi fik godkendt vores ansøgning og har modtaget 49.000 kr .
Headset er allerede taget i brug ved den udendørs ergometertræning. I sidste uge fik vi leveret og monteret storskærm og højtalere. Vi mangler lige de sidste detaljer mht at få eRoning til at køre fra storskærmen.
eRoning er et initiativ fra Dansk Forening for Rosport opstået under Corona, hvor DFfR udgiver en række træningsvideoer af forskellig længde og sværhedsgrad med dygtige instruktører. eRoning giver mulighed for at træne i ergometer i klubben, både uden instruktør, og med instruktør, hvor instruktøren kan bevæge sig frit rundt mellem deltagerne og give individuel feedback.
Vi fortæller mere om eRoning i klubben, når vi har fået det hele op at køre.
Selvfølgelig kan storskærm og højtalere også bruges til meget andet.
Hilsen Bestyrelsen