Aktiviteter

 

Se aktiviteter i HDR nedenfor.

               

Andre aktiviteter:

Aftale om gensidigt bådlån HDR og KR:
 
Aftale

KRs rosystem - rokort.dk

Sommeraktiviteter

 

Fra standerhejsning i marts til slutning af oktober:


Vi har bl.a. disse tilbud:

  • Faste roaftener fra april - mandag, tirsdag og onsdag aften 
  • Formiddagsroning – tirsdage og onsdage
  • Morgenroning tirsdag, torsdag og fredag. Søndagsroning med fælles morgenmad efter roturen.
  • Høj puls/struktureret træning 
  • Fællesture 
  • Langture 
  • "Sved på panden"-roning (SPP) – kaproning 
  • Mandagscafé – fællesspisning mandage efter roning (fra starten af maj)


Daglig roning/motionsroning
Når du er frigivet som roer, er der flere måder at komme ud at ro på:
Du kan ro på faste roaftener mandag, tirsdag og onsdag kl. 17.45. På disse dage er der en styrmandsvagt, der sætter hold blandt de roere, der møder op. Vær omklædt og klar til at tage afsted umiddelbart efter at holdene er sat.

Du kan også lave en roaftale med 2 eller 4 andre roere på et givent tidspunkt, blot du sikrer dig, at der er en roer med styrmandsret i hver båd.

Tilmelding til alle ture sker på rokort.dk.


Tirsdag formiddag roning 

Der sættes hold kl. 09.30.


Onsdag formiddag roning/badminton 
Hver onsdag kl. 9.30 er der mulighed for at ro eller at spille badminton. Hvis vejret ikke tillader at ro, går man over i hal 3 for at spille badminton. Fra kl. 12.30 ca. hygger man sig over en frokost, som består af, at den enkelte medbringer, hvad hun nu synes, vil kunne indgå i et almindeligt godt frokostmåltid. Der aftales ikke nogen madplan på forhånd, og det er netop en af de charmerende sider ved denne formiddag. Kom og vær med - alt hvad du skal gøre, er at møde op medbringende badmintontøj og ketcher eller rotøj samt et bidrag til frokosten, hvis du gerne vil deltage i den.


Morgenroning
Der sættes hold kl. 06.45 torsdag og  fredag morgen. Tirsdag kl. 6.30, Vi ror en rask tur på ca. 10 km. og er hjemme igen ca. kl. 08.15, så du hurtigt kan komme videre med dagens gøremål. Om søndagen går vi på vandet kl. 08.30, og efter roturen spiser vi morgenmad sammen.


Høj puls/struktureret træning 

Fra maj måned er der hver mandag i forbindelse med holdsætningen kl. 17.45 mulighed for at melde sig til høj puls/struktureret træning med instruktør på vandet. Der ros en tur på ca. 10-12 km. Vi arbejder med rotagets korrekte afvikling, forskellige teknikøvelser, øver samtidighed og fælles god rytme/takt i båden. Gradvist sættes tempoet i vejret, vi prøver ”pyramidetræning”, hvor der skiftes mellem kraftige/rolige rotag – efterfulgt af perioder, hvor vi ror i fast/højt tempo, holder farten og får pulsen i vejret.


Fællesture 

Der arrangeres i løbet af sæsonen mange forskellige fællesture i klubregi, f.eks. op langs kysten, måske helt til klubbens sommerhus i Humlebæk, hvor vi kan overnatte. Klubben laver også ture, der foregår med udgangspunkt i Københavns Havn. Her samarbejder vi med andre roklubber og låner både. Der er utallige spændende turmuligheder i havnens mange bassiner og kanaler. Vi har tit madpakke og kaffe med på disse ture. Der kommer i løbet af sæsonen også adskillige tilbud om at deltage i ture, arrangeret af eller i samarbejde med andre roklubber. Se ture i aktivitetskalender på forsiden.


Langture 

Der arrangeres en klublangtur hver sæson. En langtur strækker sig over flere dage og foregår uden for de sædvanlige rofarvand. Langture giver dejlige naturoplevelser og stor roerfaring – og herligt socialt samvær.


”Sved på panden”-roning – SPP 

SPP-turneringen er en række lokale kaproninger, der normalt foregår med start fra enten Hellerup Dameroklub eller roklubben SAS inde i Københavns Havn. Det er tale om 8 løb henover sæsonen. Som kanin kan du allerede være med i sæsonens sidste 4 løb. Der ros 10 km hver gang. SPP er både kaproning og motionsroning. Et godt tilbud til alle roere, der ønsker at komme i form - holde og forbedre formen. Du dyster mod andre roere, men og ikke mindre væsentligt, også mod dig selv, da der også gives point for holdets forbedring fra løb til løb.


Langdistancekaproning 

Dansk Forening for Rosport arrangerer i løbet af rosæsonen en landsdækkende regatta med 5 løb forskellige steder i Danmark. Løbene foregår over 10 og 25 km. Hellerup Dameroklub har gennem mange år deltaget med stor succes i disse kaproninger. Klubben ejer i øvrigt en af Danmarks allerbedste 2-åres-inriggerrobåde.


Trekantsmatch 

En tilbagevendende årlig og festlig begivenhed i løbet af sæsonen er den venskabelig match mellem hold fra Hellerup Dameroklub, Gefion og Lyngby Dameroklub.


Mandagscafé 

Fra starten af maj måned er der fællesspisning i klubben kl. 20 mandag aften efter roturen. Klubbens medlemmer kokkererer på skift i sæsonen. Man skriver sig på listen på rokort.dk i klubben. Mandagscafé holder pause i juli og oktober måned.

Vinteraktiviteter

 

Fra november til standerhejsning sidst i marts:


Ergometertræning  
Vi har mange ergometre (romaskiner) og et løbebånd, som frit kan benyttes af medlemmerne. 

Der er ergometertræning med instruktører. Træningen består af teknik, styrke- og konditionstræning. Man tilmelder sig på rokort.dk


Gymnastik 

HDR og HR tilbyder i fællesskab gymnastik i Hal 3 i Hellerup Havn: 
Mandag kl. 19.00-20.00 
Onsdag kl. 18.00-19.00
Torsdag kl. 16.00-17.00


Kondirum 

Kondirummet i Hellerup Havn kan i alle døgnets timer benyttes af klubbens medlemmer. 


Badminton 

Badmintonhallen (bag Hal 3) kan benyttes. Se planen over tiderne på opslagstavlen.

Roning fra forposten i Nordhavn

 

Her er praktisk info om roning fra forposten i Nordhavn


Den 31. august 2014 åbnede forposten i Nordhavn med et stort indvielsesarrangement med By og Havn, overborgmester Frank Jensen og ikke mindst deltagere fra DSR, Kvik, Gefion og HDR.

Den midlertidige kajak- og robådsforpost på Nordre Molehoved giver mulighed for at sætte kajakker og robåde i vandet via en rampe, flydebro og landgang. 
De midlertidigt placerede containere på Nordre Molehoved er forbeholdt medlemmerne i de tre roklubber i Svanemøllehavnen, så de kan opmagasinere deres både. HDR deler en container med Gefion.

Adresse:
Forposten ligger ved Sandkaj i Århusgadekvarteret lige ved de to runde siloer – tæt på Nordhavn Station.

Adressen er:
Nordre Molehoved, 2150 Nordhavn.

Klik her og se kortet herunder: Forposten er ved den orange prik nr. 23.
(Kortet er fra By og Havn)

Her ligger Forposten


Både:

  • Sletten (2-årers)
  • Grønbæk (4-årers)
  • Gefion 2 (2-årers) fra Gefion

Det er således muligt, at 11 kan ro sammen i havnen.

Ind-og udtagning af både fra containeren:

Sørg for at tværhjulene er kørt op i vandret stilling, så meget som muligt på begge både. Det er meget vigtigt at tværhjulene er i vandret stilling også på Grønbæk, ellers kan de ikke passere hinanden. Kør derefter Sletten ud. Grønbæk skal altid køres ind først (husk tværhjul i vandret position) drej spidsen hen mod bordet så meget som muligt. Kør Sletten ind.

Der er nøgle til containeren i Rochef-skuffen i klubben. Der ligger et skema sammen med nøglen som skal udfyldes ved lån af nøgle. Nøgle kan købes for kr. 150, kontakt venligst rochef@hdr.dk

Vær opmærksom på at Norges-båden lægger til kaj hver dag omkring kl. 9.30, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at ro ud før den har lagt til.

Krav:
Der skal være en langtursstyrmand som ansvarlig styrmand i hver båd.

Reservering:
Bådreservation fra Forpost på Rokort.dk